Hirschsprunghus – Bygning E – Brede – Udvendige lodrette skodder

Til Bygning E i det nyrenoverede kontorhuskompleks     Hirschsprunghus på Bredevej i Virum har Art Andersen designet og leveret 15 udvendige lodrette skodder, som sol-afskærmer det meget store vinduesparti ved bygningens receptionsområde – og beskytter mod uønsket opvarmning.

Skodderne er meget høje, 5,7 meter. Og lamellerne er 55 cm brede. De er udført som sandwichstrukturer med dobbeltrammer af naturanodiseret aluminium, der omslutter perforerede zinkplader med en perforeringsgrad på 33 %.

De udvendige lodrette skodder bevæges af el-motorer og snekkegear placeret i bundskinnen, som er skjult i facadebeklædningen. De er fuldt drejelige om deres lodrette akse – og styres via bygningens CTS-system.

Art Andersen har udført projektet for Schødt Byggerådgivning og Over Byen Arkitekter.